I 1940, New York var allerede et verdenshandelscenter, kultur og industri. På det tidspunkt, New York havde en befolkning på omkring 7,5 mio, gør det til den største by i USA. Den store depression i 1930'erne var forbi, og byen begyndte at vokse og blomstre igen, primært takket være regeringsprogrammer og industriel udvikling, som blev styrket efter Anden Verdenskrig. Den finansielle sektor på Wall Street var allerede dengang dominerende, og New York var centrum for bankvirksomhed og investeringer, et faktum, der sikrede hende en stærk økonomisk position.

Under Anden Verdenskrig, byen blev et vigtigt center for militær produktion. Mange fabrikker i og omkring New York blev ombygget til at producere militært udstyr, som bragte jobmuligheder og stimulerede økonomien. Infrastrukturudvikling blev støttet af regeringsprogrammer såsom New Deal, som tillod opførelse af offentlige bygninger, veje og broer.

Samfundene var meget forskellige - New York var hjemsted for mange immigranter fra Europa, men også afroamerikanere, der kom hertil fra den sydlige del af landet for bedre levevilkår og arbejdsmuligheder. Her blev der skabt kulturelle og etniske kvarterer, ligesom Little Italy, Chinatown og Harlem, hvilket gav byen en multikulturel karakter.

1940 så også begyndelsen på Broadway-musicals guldalder, og byen blev USA's kulturelle centrum, med en buldrende musik, film og litterær scene. På det tidspunkt, Harlem var fødestedet for den afroamerikanske kultur, især jazzmusik, som blev en af ​​USA's vigtigste kulturelle eksportvarer. New York var drevet af handel, industrien, økonomi og kultur, som tilsammen skabte den energi og karakter, der gjorde New York til 'byen der aldrig sover'.